Jeg er taget i sommerhus med Sarah. Kun os to – ren mor-datter-hygge. Det har været tiltrængt. Både for Sarah og for mig, men nok mest for Sarah. For hun har en storebror, som pt overruler hende hele tiden. Eller skælder hende ud.

Der er ingen tvivl om, at Nicklas’ symptomer er mega tiltaget det sidste halve år og det kan vi alle mærke. Oveni det, så bor vi ret småt. Vi har et skønt lille hus på godt 100 m2, som vi elsker. Vi har stue og køkken i ét, lige midt i huset, det er vores centrum og det er der, vi er. Altid.

Der står et stort spisebord, der er selvfølgelig sofa, tv osv. Nicklas’ værelse er lige ved siden af. Han er begyndt, at ville være på sit værelse alene med lukket dør, men ellers foregår al leg i stuen.

Sarah har ikke sit eget værelse. Hendes værelse er i samme rum som Jespers og mit soveværelse. Hun har ellers altid gerne ville lege på sit værelse, men her føler Nicklas jo, at han også har ret til at være, fordi mors og fars seng også er der. Så – hvis han kan slippe afsted med det – har hun heller ikke det for sig selv.

Men vi er virkelig meget sammen i vores lille hus, lige der i vores stue, midt i det hele. Det er dejligt. Vi har altid elsket det. Men børnene og udfordringerne er blevet større og huset er blevet for småt.

Og i øjeblikket (sådan ca. det sidste halve år) har ADHD fyldt virkelig meget i vores lille hus. Når Nicklas er glad, er han ofte overstadig og kravler på væggene, meget højtråbende og kan fylde virkelig meget.
Og når humøret skifter – og det gør det ofte – og han bliver ked af det, vred eller frustreret, fylder det også meget. Han råber meget højt, skriger ofte, smækker med døren osv.

Og lige der midt i det hele, står der en lillesøster.
En smuk lille fis, som elsker sin storebror højt og som ser rigtig meget op til alt det, han kan.♡
En lille pige, som elsker at lege med sin storebror og han elsker at lege med hende. Det er bare ikke altid så nemt.

Nicklas kan ikke være i en leg ret lang tid af gangen. Jo, hvis han leger alene. Men leger han med andre, forlader han legen efter 10-15 minutter.
Derhjemme overtager han legen. Sarah er helt vildt god til at finde på lege. Hun har en skøn fantasi. Nicklas er meget konkret tænkende og leger oftest noget, han har set i fjernsynet eller andre steder. Så når Sarah leger noget, hopper han ofte ind og overtager. Så bliver hun skubbet ud. Ellers bliver han vred over, at hun ikke leger, som han havde tænkt sig og så råber han af hende – højt!

Nicklas råber i det hele taget meget højt, hvis nogen så gør noget “forkert” i forhold til, hvordan han har tænkt legen. Så bliver han vred.
Ofte råber han Sarah lige ind i hovedet. Og det er sgu ikke særlig rart – I know, for det er ofte også mig, han råber ind i hovedet. Men jeg kan flytte mig. Det kan Sarah ikke altid.♡

Inden Nicklas fik diagnosen, var det nok oftest det, at han råbte os og Sarah ind i hovedet, han fik mest skæld ud over. For det er fandme ikke rart. Nicklas er en fysisk stor dreng og der er pænt meget knald på, når han skriger af sine lungers fulde kraft. Og det kommer som regel som lyn fra en klar himmel. Lige pludselig eksploderer han.

Nu ved vi, at han ikke gør det med vilje. At der er udfordringer i lige netop den del af hans hjerne, som skal håndtere store følelser og impulsstyring. (Det kan du læse mere om her.)
Så Nicklas kan (på nuværende tidspunkt) ikke reagere på nogen anden måde, end den han gør. Forhåbentlig får han lært at håndtere det på en anden måde, det er i hvert fald vores livsmission at hjælpe ham med at håndtere det anderledes.♡

Og indtil da, er det vores opgave, at skærme Sarah bedst muligt fra alle Nicklas’ finurlige indslag i hverdagen. Det lykkedes ikke altid og hun står ind i mellem for skud.

De sidste par måneder har ADHD, som sagt, fyldt virkelig meget i vores hjem og Jesper og jeg har derfor ofte delt os i weekenderne. Det betyder at begge børn for ro i hovederne og en af deres forældres fulde opmærksomhed. Det er virkelig givende for alle.

Sarah har hængt meget på mig på det sidste og har givet klart udtryk for, at det er svært, at være en del af det daglige tordenvejr, ADHD medbringer. Så da vi fik mulighed for, at låne et sommerhus, hvor vi har været før, foreslog Jesper, at Sarah og jeg tog afsted her i pinsen.
Og helt ærligt… Jeg ELSKEDE ideen!

Så min lille fis og jeg pakkede neglelakker, enhjørninger, eventyr og solbriller og har nu tilbragt to dage her i skønne omgivelser. Huset er lige ned til stranden, så vi har gået lange ture, klatret på store sten, soppet, kigget på rådyr i haven (som er døbt Sofie), spist slik og drukket kaffe i solen.

I dag tilbragte vi fem timer på terrassen, hvor vi bare snakkede, Sarah legede, jeg lyttede til min bog, vi tegnede lidt på sten, læste bøger, solede og hyggede. Vi forlod kun terrassen for at gå på toilettet og hente mad og drikke.
Jeg behøver nok ikke skrive, at det ikke lige er sådan, det plejer at være, når vi er afsted alle fire…

Det er virkelig fedt at have en weekend, hvor jeg (og Sarah) bare slapper af. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil; skrive 10 blogindlæg (jeg har meget på hjerte), lytte til alle mine bøger, færdiggøre flere forskellige onlinekurser, høre musik, glo ud i luften og selvfølgelig alle mulige ting med Sarah.

Men Sarah hygger sig som regel helt fint selv, når bare man er ved siden af. Hun leger rigtig godt, når der er fred og ro. Så kommer hun ind imellem og vil op til mig og så læser vi en bog eller sidder bare og nusser og snakker og er sammen. Nicklas kan ikke ret tit lege selv, han har brug for at man er aktivt med hele tiden.
Men det behøver man ikke med Sarah, så jeg har også haft en del mig-tid.

I morgen kører vi hjem igen. Jeg har siddet en hel del i solen på den skønneste hængesofa,  hvor jeg har hørt min bog færdig (jeg kan seriøst ikke huske hvornår, jeg startede på den!), skrevet to blogindlæg, færdiggjort et af mine onlinekurser, lakeret negle og lagt ansigtsmaske, juhuu!❀

Derudover har jeg læst fire forskellige Gurli Gris-bøger, Askepot, Tornerose og Dumbo, jeg har tegnet 6 sider i en julemalebog og malet en hel masse sten fra stranden, jeg har assisteret ved både Elsa og Gurli Gris puslespilssamleri og jeg har fået sat hår igen og igen af den smukkeste 3-årige lille pige.♡

Og det fedeste af det hele er, at den dårlige samvittighed er pist væk, for begge unger har haft den dejligste weekend, med fuld opmærksomhed fra hver sin forælder.♡

Så nu er jeg klar til at komme hjem og tage fat på Nicklas’ første dag i den nye skole på tirsdag.♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *