"Fald syv gange – rejs dig otte"

Der er så meget til denne her diagnose, som andre ikke ser.
Ikke kender til. Ikke kan forestille sig. Slet slet ikke kan føle smerten af.

Jeg ved ikke, om I kan forestille jer hvilken følelse, det giver i en mors krop, når man tidligere kun har fået den besked et par gange, på et helt år?!

Sarah har hængt meget på mig på det sidste og har givet klart udtryk for, at det er svært, at være en del af det daglige tordenvejr, ADHD medbringer. Så da vi fik mulighed for, at låne et sommerhus, foreslog Jesper, at Sarah og jeg tog afsted her i pinsen. Og helt ærligt… Jeg ELSKEDE ideen!

I onsdags havde han misforstået noget, jeg havde sagt. Hvilket udløste en jordskælv, som varede en time. En hel time lå han på sit gulv og græd, skreg, nærmest hyperventilerede.

Jeg er vant til at være alert hele tiden. Jeg er vant til at blive skældt ud, råbt ind i hovedet, slået på, kradset, kaldt grimme ting hver dag.
Af min lille dreng – pga fire fucking bogstaver!

Nicklas græd, skreg, kastede med ting, slog os, hulkede og var så ulykkelig og frustreret uafbrudt i 4 timer. Til sidst faldt han nærmest om og lå næsten trance-agtigt, først hos Jesper og så hos mig.

Det gør jeg uden tvivl tit, men i dag fejlede jeg big time. Jeg gik fra min dreng, som sad grædende på en bænk, mens hans lærer stod to meter væk med gummihandsker på og prøvede at trøste ham.

Alle de udfordringer, han havde haft i børnehaven, som havde været lidt svære at sætte ord på – eller putte i kasser, om man vil – blev pludselig ret konkrete og tydelige. Han havde flere nedsmeltninger, han var meget mere motorisk urolig, han var mere vred og ked af det og havde det bare svært.

Men vi fandt ud af, hvor vigtigt det er for børn som Nicklas, at have de rigtige voksne omkring sig. Voksne som forstår, eller i hvert fald prøver at forstå, at de her børn helt reelt har svært ved nogle ting.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Altså manglende-opmærksomhed-hyperaktivitets-forstyrrelse, hvis man oversætter direkte.
Hvilket er lidt sjovt, for hvis der er noget mennesker med ADHD ikke mangler, så er det altså opmærksomhed på deres omverden.