Mit navn er Camilla og jeg er 41 år.
Jeg har arbejdet i den pædagogiske verden i mere end 20 år, både i daginstitution for 0-6 årige og på skoleområdet, hvor jeg, i en årrække, har arbejdet med børn med diagnoser, her i blandt ADHD, autisme og Tourette syndrom.
Jeg uddannet alternativ baby- og børnebehandler (indenfor bl.a zoneterapi og akupressur), jeg har flere kurser i børns trivsel og samt en Master i Familie.

Jeg sagde mit fuldtidsjob op i sommeren 2019, da vores dreng stod overfor sin skolestart og da vi kunne se, at vi måtte lave nogle ændringer herhjemme, for at støtte ham bedst muligt.
Så jeg startede op som privat dagplejer herhjemme i august 2019 og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har nu verdens bedste arbejde og oveni det, kan jeg give mine børn de pauser, de har brug for, fordi jeg arbejder hjemme. Dette gør en stor forskel, når man har et barn med store udfordringer.

Alt hvad jeg skriver her, er mine tanker og ord. Ingen andres.
Jeg skriver ikke, for at lægge op til diskussion (medmindre jeg så skriver det), men fordi jeg ved, at rigtig mange andre forældre ofte står i disse udfordrende situationer – diagnoser eller ej.
Jeg skriver om dette, fordi det det er virkelig rart som forælder at vide, at man på ingen måde er alene.
Jeg skriver, for at udbrede kendskabet til ADHD, for at nedbryde tabuer, for at hjælpe med at bane vejen for min lille dreng og for rigtig mange andre børn, som bliver mødt af uvidenhed og dermed endnu mere modstand.
Og jeg skriver, fordi det er vigtigt at kunne grine lidt af det hele, eller græde lidt sammen, uanset hvilken situation man havner i.
For ja, det er ærlig talt skide hårdt at have et barn med ADHD!

Tak fordi I læser med.♡